DET DANSKE TÆNDSTIKMUSEUM
OLE CHR. GREENS FABRIKKER
Data   Billeder   Etiketter (se nedenfor)
1850 - 1898
København og Hamborg


I 1850 flyttede Ole Christian Green til København, hvor han lejede sig ind hos Maximilian Zinn i Quæsthusgade 38-39. Denne havde tidligere drevet en asfaltfabrik på Amager, som delvist var brændt året før. Bygningerne købte Green for 4.500 rigsdaler af papirhandler Wilhelm Wanscher, der i mellemtiden havde købt dem af Zinn og samtidig indgik Green en lejeaftale med militæret, der ejede grunden sammen med en række gårdmænd i Sundbyvester. En grund på ca. 44.100 kvadratalen.

Green søgte og fik den 14. oktober 1850 bevilling til at anlægge sin svovlstikkefabrik i en af de tilbageværende bygninger. Da fabrikken stod færdig i sommeren 1851 startedes produktionen og allerede inden årets udgang var der ansat 50 børn og 5 koner, som i alt producerede 80 millioner stikker. I juli måned 1853 besluttede Green sig for at købe hele grunden og da han ikke havde brug for det hele til sin fabrik, beholdt han kun en mindre del, udstykkede og solgte resten.

Samme år udviklede hans bestyrer C.A. Müller en såkaldt indrulle- og oprettemaskine, der sammen med en anden af hans opfindelser, en sorteremaskine, kunne mekanisere en stor del af produktionen. Det lykkedes ikke af få patent på maskinerne, da tegningerne hertil ikke var fyldestgørende, men Green har allerede installeret dem i sin fabrik, næsten 11 år før Alexander Lagermann opfandt de automatiske tændstikmaskiner.

Green fortsatte ikke kun med at mekanisere sin fabrik, med det formål på en gang at øge produktionen og samtidig undgå at børn og koner skulle døje med det dårlige arbejdsmiljø, der var ved disse operationer, men han eksperimenterede også med at lave tændstikker uden den farlige gule fosfor. I 1866 søgte han 5 års eneret på sådanne stikker, men uden at det lykkedes at opnå dette.

I 1868 lykkedes det endelig for Green af videreudvikle en østrigers forsøg og fandt frem til en fosforfri tændmasse. Green søgte igen patent på sin nye opfindelse, og denne gang lykkedes det at opnå patentet. Efterfølgende blev de også patenteret i Sverige, England og Nordamerika. Se opskriften på Greens patent her.

Den 3. juli 1869 solgte Green sin fabrik til interessentselskabet Godthaab og den 31. december 1871 oprettedes Actie Tændstikfabrikken Godthaab, hvis formål det var at fabrikere og sælge alle slags, og navnlig de af O. Chr. Green opfundne, fosforfrie tændstikker. Samtidig solgte Green sit patent til aktieselskabet, dog sådan at dette stadig forblev en produktionshemmelig, idet recepten blev opbevaret i to enslydende kopi i en bankboks i Privatbanken respektive Norddeutche Bank. Sidstnævnte, da hovedaktionærerne i aktieselskabet var tyske med Ole Christian Greens lillebror, Rasmus Brorson i spidsen. Rasmus Brorsons selskab R.B. Green & Co. i Hamborg var stod for den samlede eksport i aktieselskabet, medens fabrikken på Amager stod for produktion og salg i Danmark. Som direktør valgtes O.C. Green med hans søn August Green til forvalter, medens den anden af sønnerne, Sophus Wilhelm blev valgt til bogholder.

Samtidig oprettedes Kjøbenhavns Actie Tændstikfabrik, der stod for salget til R.B. Green & Co, som eksporterede bl.a. til flere af de sydamerikanske lande, forskellige lande i Afrika samt Grønland, Island, Manila og HongKong. Det hjemlige salg skete gennem grossisterne Menck & Co, der også var en af de danske aktionærer i firmaet.

Greens opfindelse vandt bronzemedalje i Stockholm i 1866, sølvmedalje i Nakskov i 1868, sølvmedalje i Altona i 1869, sølvkors i London i 1870 og bronzemedalje i København i 1872.

Kjøbenhavns Actie Tændstikfabrik fortsætter helt frem til Gosch & Co køber Godthaab i 1898, hvorefter Gosch opretter et selskab med det meget lignende navn Kjøbenhavns Aktie Tændstikfabrik (et c blev udskiftet med et k), der fortsatte salget til R.B. Green & Co indtil disse opsagde aftalen i 1900.

Da tændstikloven blev indført i 1875, blev det dog ikke Greens patenterede fosforfrie tændstikker, der kunne fortsætte, men i stedet de svenske såkaldte sikkerhedstændstikker. En af årsagerne hertil kan måske findes i at Den polytekniske Læreanstalt mener, at Greens tændstikker er for hygroskopiske og derfor ikke altid tændsikre i fugtigt vejr i modsætning til de svenske. Uden at insinuere partiskhed, forekommer det forunderligt, at Green samtidig havde en meget stor eksport til bl.a. sydamerikas fugtige klima.

Green fortsatte med at forbedre sikkerheden og sundhedsforholdene på fabrikken, bl.a. var der i 1875 installeret centralvarme i fabrikken i stedet for kakkelovne, aftagermaskinen med dertil hørende løse kasser med tændstikker var afskaffet, vandledning og brandhaner var anbragt så strategisk, at alle lokaler kunne oversprøjtes fra 3 forskellige brønde, tobaksrygning var blevet forbudt og der blev holdt nattevagt. Således havde fabrikken på dette tidspunkt undgået nogen form for brand.

Green var hele tiden på forkant med udviklingen, bl.a. installerer han trætrådeafdeling og tilhørende forøgelse af dampkraften, for dermed at kunne blive uafhængig af de stigende priser på trætråde fra fængslet i Malmø. Og i 1880 etablerede han et tøhus, hvor det frosne træ kunne tøs for ikke at skade savene.

I 1882 måtte Green tage på en kurrejse af hensyn til sit helbred og i hans fravær blev August Green udnævnt til direktør, medens firmaets faste revisor, Emil Ortwed (R.B. Greens svigersøn) og Sophus Wilhelm Green bliver merkantile direktører.

Ole Christian Green døde 11. juli 1883 og vedtægterne ændredes således, at der blev dannet en bestyrelse bestående af 2 personer fra København og 1 fra Hamborg. De første medlemmer var C.A. Leth og O.C. Greens tredje søn, Theodor Green fra København og R.B. Greens kompagnon A. Soermann fra Hamborg.

I 1896 henvendte Privatbankens direktør, Axel Heide sig til Godthaab om, at H.E. Gosch & Co var interesseret i at købe firmaet og efter en række forhandlinger forelå der i maj måned 1898 et købsforslag som kunne accepteres af begge parter, hvorefter August Green den 6. august kunne meddele firmaets ophør til handelsregistret. I stedet var dannet en stor tændstikkoncern med det lidet mundrette navn "H.E. Gosch & Co´s tændstikfabrikker og Aktieselskabet Godthaab". I Hamborg fortsatte R.B. Green & Co, nu under navnet R.B. Green & Soermann med at producere farver og lakker indtil de blev overtaget af det tyske firma Büfa i 1897.

Etiketter:

F 25.1      O. Chr. Green 
F 25.2      Actie Tændstikfabriken Godthaab 
F 25.3      Aktie Tændstikfabriken Godthaab 
F 25.4      Kjøbenhavns Actie Tændstikfabrik 
    HISTORIE     FABRIKKER     REKLAMER     GROSSISTER     TEKNIK     MERE VIDEN     OM MUSEET     NYHEDER

Etiketkatalog
ÅR FABRIK
   
1838 Benjamin Hellmann
1840 Rohmell´s fabrikker
1840 Ramsing & Stonor
1842 Hans Andreas Reuter
1842 Anne Marie Granberg
1843 Hans Diderich Schmilau
1843 Frederik Georg Kølbel
1843 Carl Axel Hörner
1843 Carl Peter Rolff
1843 Christian Peter Beck
1843 Christophersen og Nielsen
1843 Johan Carl Müller
1844 Svovlstikkefabrikken i Møllegade, Aalborg
1844 Arnold Theofilus Müllertz
1844 Carl Ferdinand Gundorph
1844 Hassing og Schmidt
1844 Carl Frederik Kryger
1844 Peter Conradsen
1844 Philip Åkermann
1845 Niels Thuesen
1846 Niels Sørensen
1847 Rasmus Rasmussen
1847 Søren og Jørgen Brummer
1848 Frederik Hansen
1850 Greens fabrikker
1850 Carl Johan Staal
1850 Peder Andersen
1853 Güemos & Beeken
1853 Johan Wilhelm Otto
1857 Carl Abraham Metz
1858 Anders Sørensen & Co
1861 Peter Nielsen
1862 Søren Larsen Sørensen
1864 Randers Tændstikfabrik
1864 Rasmus Langeland Mathiesen
1864 Hintz & Co
1864 Ludvig Hintze
1865 Aalborg Svovlstikkefabrik
1865 Hans Jørgensen Svovlstikkefabrik
1865 Adolph Madsen
1865 Andreas Bernhard Bryndum
1866 Carl Meyling - Odense Tændstikfabrik
1866 Lund & Hartmann
1867 Johan Wilhelm Krause
1868 Peter Christian Petersen
1868 Kjær & Gottlieb
1872 Pallesen & Davidsen -
Kjøbenhavns ny Tændstikfabrik
1875 Kronen og Nørrebro Tændstikfabrik
1876 H.E. Gosch & Co
1901 Københavns Tændstikfabrik & Merkur
1904 Hellerup Tændstikfabrik
1907 Otto Miram
1908 KET & Union Allumetiére
1916 Frantz Nehammer
1921 Hellerup & Glødefri Tændstikfabriker
1934 Hans Bruun & Co - Tændstikfabriken Solo
1936 Herosan
1937 Zilfos
1938 Zilver og Kastrup Tændstikfabrik
1939 Pyroteknik
1942 Mariaco
1942 Verland
1943 Kastrup Tændstikfabrik (Fabriken Tendix)
1950 A/S Crown Gummed Paper - Cronmatch
1952 Mono Tændstik
1970 Multi Match
1973 Chemical Match
  Øvrige fabrikker