1850 - 1898
København og Hamborg
I 1850 flyttede Ole Christian Green til København, hvor han
lejede sig ind hos Maximilian Zinn i Quæsthusgade 38-39. Denne
havde tidligere drevet en asfaltfabrik på Amager, som delvist
var brændt året før. Bygningerne købte Green for 4.500 rigsdaler
af papirhandler Wilhelm Wanscher, der i mellemtiden havde købt
dem af Zinn og samtidig indgik Green en lejeaftale med
militæret, der ejede grunden sammen med en række gårdmænd i
Sundbyvester. En grund på ca. 44.100 kvadratalen.
Green søgte og fik den 14. oktober 1850 bevilling til at anlægge
sin svovlstikkefabrik i en af de tilbageværende bygninger. Da
fabrikken stod færdig i sommeren 1851 startedes produktionen og
allerede inden årets udgang var der ansat 50 børn og 5 koner,
som i alt producerede 80 millioner stikker. I juli måned 1853
besluttede Green sig for at købe hele grunden og da han ikke
havde brug for det hele til sin fabrik, beholdt han kun en
mindre del, udstykkede og solgte resten.
Samme år udviklede hans bestyrer C.A. Müller en såkaldt
indrulle- og oprettemaskine, der sammen med en anden af hans
opfindelser, en sorteremaskine, kunne mekanisere en stor del af
produktionen. Det lykkedes ikke af få patent på maskinerne, da
tegningerne hertil ikke var fyldestgørende, men Green har
allerede installeret dem i sin fabrik, næsten 11 år før
Alexander Lagermann opfandt de automatiske tændstikmaskiner.
Green fortsatte ikke kun med at mekanisere sin fabrik, med det
formål på en gang at øge produktionen og samtidig undgå at børn
og koner skulle døje med det dårlige arbejdsmiljø, der var ved
disse operationer, men han eksperimenterede også med at lave
tændstikker uden den farlige gule fosfor. I 1866 søgte han 5 års
eneret på sådanne stikker, men uden at det lykkedes at opnå
dette.
I 1868 lykkedes det endelig for Green af videreudvikle en
østrigers forsøg og fandt frem til en fosforfri tændmasse. Green
søgte igen patent på sin nye opfindelse, og denne gang lykkedes
det at opnå patentet. Efterfølgende blev de også patenteret i
Sverige, England og Nordamerika. Se opskriften på Greens patent
her.
Den 3. juli 1869 solgte Green sin fabrik til
interessentselskabet Godthaab og den 31. december 1871
oprettedes Actie Tændstikfabrikken Godthaab, hvis formål det var
at fabrikere og sælge alle slags, og navnlig de af O. Chr. Green
opfundne, fosforfrie tændstikker. Samtidig solgte Green sit
patent til aktieselskabet, dog sådan at dette stadig forblev en
produktionshemmelig, idet recepten blev opbevaret i to
enslydende kopi i en bankboks i Privatbanken respektive
Norddeutche Bank. Sidstnævnte, da hovedaktionærerne i
aktieselskabet var tyske med Ole Christian Greens lillebror,
Rasmus Brorson i spidsen. Rasmus Brorsons selskab R.B. Green &
Co. i Hamborg var stod for den samlede eksport i aktieselskabet,
medens fabrikken på Amager stod for produktion og salg i
Danmark. Som direktør valgtes O.C. Green med hans søn August
Green til forvalter, medens den anden af sønnerne, Sophus
Wilhelm blev valgt til bogholder.
Samtidig oprettedes Kjøbenhavns Actie Tændstikfabrik, der stod
for salget til R.B. Green & Co, som eksporterede bl.a. til flere
af de sydamerikanske lande, forskellige lande i Afrika samt
Grønland, Island, Manila og HongKong. Det hjemlige salg skete
gennem grossisterne Menck & Co, der også var en af de danske
aktionærer i firmaet.
Greens opfindelse vandt bronzemedalje i Stockholm i 1866,
sølvmedalje i Nakskov i 1868, sølvmedalje i Altona i 1869,
sølvkors i London i 1870 og bronzemedalje i København i 1872.
Kjøbenhavns Actie Tændstikfabrik fortsætter helt frem til Gosch
& Co køber Godthaab i 1898, hvorefter Gosch opretter et selskab
med det meget lignende navn Kjøbenhavns Aktie Tændstikfabrik (et
c blev udskiftet med et k), der fortsatte salget til R.B. Green
& Co indtil disse opsagde aftalen i 1900.
Da tændstikloven blev indført i 1875, blev det dog ikke Greens
patenterede fosforfrie tændstikker, der kunne fortsætte, men i
stedet de svenske såkaldte sikkerhedstændstikker. En af
årsagerne hertil kan måske findes i at Den polytekniske
Læreanstalt mener, at Greens tændstikker er for hygroskopiske og
derfor ikke altid tændsikre i fugtigt vejr i modsætning til de
svenske. Uden at insinuere partiskhed, forekommer det
forunderligt, at Green samtidig havde en meget stor eksport til
bl.a. sydamerikas fugtige klima.
Green fortsatte med at forbedre sikkerheden og
sundhedsforholdene på fabrikken, bl.a. var der i 1875
installeret centralvarme i fabrikken i stedet for kakkelovne,
aftagermaskinen med dertil hørende løse kasser med tændstikker
var afskaffet, vandledning og brandhaner var anbragt så
strategisk, at alle lokaler kunne oversprøjtes fra 3 forskellige
brønde, tobaksrygning var blevet forbudt og der blev holdt
nattevagt. Således havde fabrikken på dette tidspunkt undgået
nogen form for brand.
Green var hele tiden på forkant med udviklingen, bl.a.
installerer han trætrådeafdeling og tilhørende forøgelse af
dampkraften, for dermed at kunne blive uafhængig af de stigende
priser på trætråde fra fængslet i Malmø. Og i 1880 etablerede
han et tøhus, hvor det frosne træ kunne tøs for ikke at skade
savene.
I 1882 måtte Green tage på en kurrejse af hensyn til sit helbred
og i hans fravær blev August Green udnævnt til direktør, medens
firmaets faste revisor, Emil Ortwed (R.B. Greens svigersøn) og
Sophus Wilhelm Green bliver merkantile direktører.
Ole Christian Green døde 11. juli 1883 og vedtægterne ændredes
således, at der blev dannet en bestyrelse bestående af 2
personer fra København og 1 fra Hamborg. De første medlemmer var
C.A. Leth og O.C. Greens tredje søn, Theodor Green fra København
og R.B. Greens kompagnon A. Soermann fra Hamborg.
I 1896 henvendte Privatbankens direktør, Axel Heide sig til
Godthaab om, at H.E. Gosch & Co var interesseret i at købe
firmaet og efter en række forhandlinger forelå der i maj måned
1898 et købsforslag som kunne accepteres af begge parter,
hvorefter August Green den 6. august kunne meddele firmaets
ophør til handelsregistret. I stedet var dannet en stor
tændstikkoncern med det lidet mundrette navn "H.E. Gosch & Co´s
tændstikfabrikker og Aktieselskabet Godthaab". I Hamborg
fortsatte R.B. Green & Co, nu under navnet R.B. Green & Soermann
med at producere farver og lakker indtil de blev overtaget af
det tyske firma Büfa i 1897.
Etiketter:
|
F 25.1 |
|
O. Chr. Green |
|
F 25.2 |
|
Actie Tændstikfabriken Godthaab |
|
F 25.3 |
|
Aktie Tændstikfabriken Godthaab |
|
F 25.4 |
|
Kjøbenhavns Actie Tændstikfabrik |
