DET DANSKE TÆNDSTIKMUSEUM
ANDERS SØRENSEN & CO
Data Billeder Etiketter (se nedenfor)
1858 - 1875
Falkoner Alle 36 / Nikolajvej 2 - 6, Frederiksberg

Anders Sørensen anlagde i 1856 en mindre fabrik på Falkoner Alle 36, hvor han bl.a. fabrikerede cementringe og andet støbegods og året efter også begyndte at fabrikere blyanter. Som så mange andre før og siden havde Sørensen også set kombinationen af blyantfabrikation og svovlstikkefabrikation, så i slutningen af 1857 begyndte han sin friktionssvovlstikkefabrik under navnet A. Sørensen & Co.

I 1865 traf Sørensen H.E. Gosch, der var rejsende for Ludvig Hintzes svovlstikkefabrik, som tidligere havde ligger i Slesvig, men nu var flyttet til Christianshavn, hvor den havde haft visse opstartsvanskeligheder. Efter at Sørensen havde overtaget Hintzes fabrik på Christianshavn, kunne han den 11. maj 1866 oplyse sine kunder, at han havde flytter fabrikationen til hans virksomhed på Falkoneralleen 36 på Frederiksberg. Samtidig med overtagelsen af fabrikken var Gosch blevet ansat som sælger i firmaet.

På fabrikken skete der den 28. november et uheld, hvor en pige fik væltet gryden med den varme masse, så hun fik slemme forbrændinger på sine fødder og måtte køres på Frederiksberg Sygehus. Sygehuset var skeptiske om hun stod til at redde, men det er ikke lykkedes os, at finde ud af dette.

Den 24. december 1866 ændrer Anders Sørensen navn på sin virksomhed fra "Anders Sørensen & Co" til "Anders Sørensen, Ludvig Hinzes efterfølger", idet han stadig er eneste ansvarlige og tegningsberettigede.

De næste år blev der konstant bygget til og produktionen øget.

Da sundhedsmyndighederne blev gjort opmærksom på flere tilfælde af fosforforgiftning hos Sørensen, fik denne en række strikse påbud i august 1869. hvor der især var fokus på arbejdernes spisning i lokalerne og arbejdernes hygiejne i forbindelse med dypningen.

Den 6. marts 1870 udbrød der en større brand på fabrikken, hvor en stor del af fabriksbygningen nedbrændte og brandvæsnet kun kunne koncentrere sig om at redde de omkringliggende bygninger. Sørensen måtte herefter foretage en større genopbygning, men indenfor de næste to skete der yderligere 3 brande, dog hvor det lykkedes medarbejderne at slukke ilden inden brandvæsnet kom til stede.

Samtidig havde stiftsamtmand Simony modtaget et anonymt brev, om de usle arbejdsforhold hos Sørensen og de mange tilfælde af fosfornekrose. Dette blev indledningen til en stor undersøgelse af forholdene i branchen og resulterede efterfølgende i den velkendte Tændstiklov. En skriftlig undersøgelse hos samtlige fabrikker viste, at problemet næsten udelukkende var hos Sørensen, hvor han havde registreret 9 tilfælde, hvoraf de 2 havde været med døden til følge.

Efter tændstiklovens vedtagelse i 1874 måtte Sørensen, som mange andre bygge sin fabrik om, men dette havde tæret på hans kapital og da han samtidig havde fået et dårligt ry, prøvede han at "starte på en frisk" ved at lave firmaet om til Frederiksberg Aktie Tændstikfabrik, hvor han selv skulle være direktør de næste 5 år og han samtidig kunne meddele, at Gosch ligeledes ville fortsætte som sælger og bogholder i firmaet i samme periode.

Men salget af aktier gik ikke som forventet og idéen må droppes, hvorefter Gosch følte sig fri af den indgåede aftale og derefter startede for sig selv på Amager.

Det har tidligere været skrevet, at årsagen til at Gosch forlod Sørensen var et gagespørgsmål, men vi har ikke fundet noget om dette i forbindelse med researchen til vores bog, men derimod er der et sammenfald mellem Sørensens mislykkede forsøg med dannelsen af aktieselskabet og Gosch start af Phønix.

Det lykkedes Sørensen af forbedre sit produkt og for at prøve at give det en ny start, fandt hans kone på at de skulle benytte Tordenskjold som fabriksmærke på de etiketter, der efter æskernes indførelse var naturligt at anbringe på disse, som en tydelig markering af, hvorfra tændstikkerne kom.

Men Sørensen var begyndt at miste gejsten og da dette kom Gosch og hans nye kompagnon Oscar Davidsen for øre ude på Amager, tilbød de, sammen med nogle finansfolk (grosserer Philip W. Heymann, dennes svoger, grosserer Mentheim Levin Bramson og svigersøn, grosserer Jacob Carl Emil Michaelsen) som kautionister at overtage fabrikken.

Aftalen kom i stand og "A. Sørensen, Ludvig Hintzes Eftf." blev nu overtaget af "H.E. Gosch & Co." for ca. 280.000 kroner fordelt med 190.000 kr. for bygningerne og 90.000 kroner for varelager, udestående fordringer m.v..

Sørensen, som herefter måtte acceptere ikke længere at beskæftige sig med fabrikation og salg af tændstikker, fortsatte nogle år i en bygning på Nikolajvej 11, hvor han fabrikerede gravkranse og ildtændere.


Etiketter:

F 31.1      Tændstikfabriken "Tordenskjold" 
F 31.2      Ludvig Hintze´s Efterfølger 

A. Sørensen Ludv. Hintze´s Efterfølger på Falkoner Allé
    HISTORIE     FABRIKKER     REKLAMER     GROSSISTER     TEKNIK     MERE VIDEN     OM MUSEET     NYHEDER



Etiketkatalog
ÅR FABRIK
   
1838 Benjamin Hellmann
1840 Rohmell´s fabrikker
1840 Ramsing & Stonor
1842 Hans Andreas Reuter
1842 Anne Marie Granberg
1843 Hans Diderich Schmilau
1843 Frederik Georg Kølbel
1843 Carl Axel Hörner
1843 Carl Peter Rolff
1843 Christian Peter Beck
1843 Christophersen og Nielsen
1843 Johan Carl Müller
1844 Svovlstikkefabrikken i Møllegade, Aalborg
1844 Arnold Theofilus Müllertz
1844 Carl Ferdinand Gundorph
1844 Hassing og Schmidt
1844 Carl Frederik Kryger
1844 Peter Conradsen
1844 Philip Åkermann
1845 Niels Thuesen
1846 Niels Sørensen
1847 Rasmus Rasmussen
1847 Søren og Jørgen Brummer
1848 Frederik Hansen
1850 Greens fabrikker
1850 Carl Johan Staal
1850 Peder Andersen
1853 Güemos & Beeken
1853 Johan Wilhelm Otto
1857 Carl Abraham Metz
1858 Anders Sørensen & Co
1861 Peter Nielsen
1862 Søren Larsen Sørensen
1864 Randers Tændstikfabrik
1864 Rasmus Langeland Mathiesen
1864 Hintz & Co
1864 Ludvig Hintze
1865 Aalborg Svovlstikkefabrik
1865 Hans Jørgensen Svovlstikkefabrik
1865 Adolph Madsen
1865 Andreas Bernhard Bryndum
1866 Carl Meyling - Odense Tændstikfabrik
1866 Lund & Hartmann
1867 Johan Wilhelm Krause
1868 Peter Christian Petersen
1868 Kjær & Gottlieb
1872 Pallesen & Davidsen -
Kjøbenhavns ny Tændstikfabrik
1875 Kronen og Nørrebro Tændstikfabrik
1876 H.E. Gosch & Co
1901 Københavns Tændstikfabrik & Merkur
1904 Hellerup Tændstikfabrik
1907 Otto Miram
1908 KET & Union Allumetiére
1916 Frantz Nehammer
1921 Hellerup & Glødefri Tændstikfabriker
1934 Hans Bruun & Co - Tændstikfabriken Solo
1936 Herosan
1937 Zilfos
1938 Zilver og Kastrup Tændstikfabrik
1939 Pyroteknik
1942 Mariaco
1942 Verland
1943 Kastrup Tændstikfabrik (Fabriken Tendix)
1950 A/S Crown Gummed Paper - Cronmatch
1952 Mono Tændstik
1970 Multi Match
1973 Chemical Match
  Øvrige fabrikker