DET DANSKE TÆNDSTIKMUSEUM HIS

1858 - 1875
Falkoner Alle 36 / Nikolajvej 2 - 6, Frederiksberg

Anders Sørensen anlagde i 1856 en mindre fabrik på Falkoner Alle 36, hvor han bl.a. fabrikerede cementringe og andet støbegods og året efter også begyndte at fabrikere blyanter. Som så mange andre før og siden havde Sørensen også set kombinationen af blyantfabrikation og svovlstikkefabrikation, så i slutningen af 1857 begyndte han sin friktionssvovlstikkefabrik under navnet A. Sørensen & Co.

I 1865 traf Sørensen H.E. Gosch, der var rejsende for Ludvig Hintzes svovlstikkefabrik, som tidligere havde ligger i Slesvig, men nu var flyttet til Christianshavn, hvor den havde haft visse opstartsvanskeligheder. Efter at Sørensen havde overtaget Hintzes fabrik på Christianshavn, kunne han den 11. maj 1866 oplyse sine kunder, at han havde flytter fabrikationen til hans virksomhed på Falkoneralleen 36 på Frederiksberg. Samtidig med overtagelsen af fabrikken var Gosch blevet ansat som sælger i firmaet.

På fabrikken skete der den 28. november et uheld, hvor en pige fik væltet gryden med den varme masse, så hun fik slemme forbrændinger på sine fødder og måtte køres på Frederiksberg Sygehus. Sygehuset var skeptiske om hun stod til at redde, men det er ikke lykkedes os, at finde ud af dette.

Den 24. december 1866 ændrer Anders Sørensen navn på sin virksomhed fra "Anders Sørensen & Co" til "Anders Sørensen, Ludvig Hinzes efterfølger", idet han stadig er eneste ansvarlige og tegningsberettigede.

De næste år blev der konstant bygget til og produktionen øget.

Da sundhedsmyndighederne blev gjort opmærksom på flere tilfælde af fosforforgiftning hos Sørensen, fik denne en række strikse påbud i august 1869. hvor der især var fokus på arbejdernes spisning i lokalerne og arbejdernes hygiejne i forbindelse med dypningen.

Den 6. marts 1870 udbrød der en større brand på fabrikken, hvor en stor del af fabriksbygningen nedbrændte og brandvæsnet kun kunne koncentrere sig om at redde de omkringliggende bygninger. Sørensen måtte herefter foretage en større genopbygning, men indenfor de næste to skete der yderligere 3 brande, dog hvor det lykkedes medarbejderne at slukke ilden inden brandvæsnet kom til stede.

Samtidig havde stiftsamtmand Simony modtaget et anonymt brev, om de usle arbejdsforhold hos Sørensen og de mange tilfælde af fosfornekrose. Dette blev indledningen til en stor undersøgelse af forholdene i branchen og resulterede efterfølgende i den velkendte Tændstiklov. En skriftlig undersøgelse hos samtlige fabrikker viste, at problemet næsten udelukkende var hos Sørensen, hvor han havde registreret 9 tilfælde, hvoraf de 2 havde været med døden til følge.

Efter tændstiklovens vedtagelse i 1874 måtte Sørensen, som mange andre bygge sin fabrik om, men dette havde tæret på hans kapital og da han samtidig havde fået et dårligt ry, prøvede han at "starte på en frisk" ved at lave firmaet om til Frederiksberg Aktie Tændstikfabrik, hvor han selv skulle være direktør de næste 5 år og han samtidig kunne meddele, at Gosch ligeledes ville fortsætte som sælger og bogholder i firmaet i samme periode.

Men salget af aktier gik ikke som forventet og idéen må droppes, hvorefter Gosch følte sig fri af den indgåede aftale og derefter startede for sig selv på Amager.

Det har tidligere været skrevet, at årsagen til at Gosch forlod Sørensen var et gagespørgsmål, men vi har ikke fundet noget om dette i forbindelse med researchen til vores bog, men derimod er der et sammenfald mellem Sørensens mislykkede forsøg med dannelsen af aktieselskabet og Gosch start af Phønix.

Det lykkedes Sørensen af forbedre sit produkt og for at prøve at give det en ny start, fandt hans kone på at de skulle benytte Tordenskjold som fabriksmærke på de etiketter, der efter æskernes indførelse var naturligt at anbringe på disse, som en tydelig markering af, hvorfra tændstikkerne kom.

Men Sørensen var begyndt at miste gejsten og da dette kom Gosch og hans nye kompagnon Oscar Davidsen for øre ude på Amager, tilbød de, sammen med nogle finansfolk (grosserer Philip W. Heymann, dennes svoger, grosserer Mentheim Levin Bramson og svigersøn, grosserer Jacob Carl Emil Michaelsen) som kautionister at overtage fabrikken.

Aftalen kom i stand og "A. Sørensen, Ludvig Hintzes Eftf." blev nu overtaget af "H.E. Gosch & Co." for ca. 280.000 kroner fordelt med 190.000 kr. for bygningerne og 90.000 kroner for varelager, udestående fordringer m.v..

Sørensen, som herefter måtte acceptere ikke længere at beskæftige sig med fabrikation og salg af tændstikker, fortsatte nogle år i en bygning på Nikolajvej 11, hvor han fabrikerede gravkranse og ildtændere.

Etiketter:

F 31.1		Tændstikfabriken "Tordenskjold"
F 31.2		Ludvig Hintze´s Efterfølger

ÅR	FABRIK

1838	Benjamin Hellmann
1840	Rohmell´s fabrikker
1840	Ramsing & Stonor
1842	Hans Andreas Reuter
1842	Anne Marie Granberg
1843	Hans Diderich Schmilau
1843	Frederik Georg Kølbel
1843	Carl Axel Hörner
1843	Carl Peter Rolff
1843	Christian Peter Beck
1843	Christophersen og Nielsen
1843	Johan Carl Müller
1844	Svovlstikkefabrikken i Møllegade, Aalborg
1844	Arnold Theofilus Müllertz
1844	Carl Ferdinand Gundorph
1844	Hassing og Schmidt
1844	Carl Frederik Kryger
1844	Peter Conradsen
1844	Philip Åkermann
1845	Niels Thuesen
1846	Niels Sørensen
1847	Rasmus Rasmussen
1847	Søren og Jørgen Brummer

1848	Frederik Hansen
1850	Greens fabrikker
1850	Carl Johan Staal
1850	Peder Andersen
1853	Güemos & Beeken
1853	Johan Wilhelm Otto
1857	Carl Abraham Metz
1858	Anders Sørensen & Co
1861	Peter Nielsen
1862	Søren Larsen Sørensen
1864	Randers Tændstikfabrik
1864	Rasmus Langeland Mathiesen
1864	Hintz & Co
1864	Ludvig Hintze

1865	Aalborg Svovlstikkefabrik
1865	Hans Jørgensen Svovlstikkefabrik
1865	Adolph Madsen
1865	Andreas Bernhard Bryndum
1866	Carl Meyling - Odense Tændstikfabrik
1866	Lund & Hartmann
1867	Johan Wilhelm Krause
1868	Peter Christian Petersen
1868	Kjær & Gottlieb
1872	Pallesen & Davidsen - Kjøbenhavns ny Tændstikfabrik
1875	Kronen og Nørrebro Tændstikfabrik
1876	H.E. Gosch & Co

1901	Københavns Tændstikfabrik & Merkur
1904	Hellerup Tændstikfabrik
1907	Otto Miram
1908	KET & Union Allumetiére
1916	Frantz Nehammer
1921	Hellerup & Glødefri Tændstikfabriker
1934	Hans Bruun & Co - Tændstikfabriken Solo
1936	Herosan
1937	Zilfos
1938	Zilver og Kastrup Tændstikfabrik
1939	Pyroteknik
1942	Mariaco
1942	Verland
1943	Kastrup Tændstikfabrik (Fabriken Tendix)
1950	A/S Crown Gummed Paper - Cronmatch
1952	Mono Tændstik
1970	Multi Match
1973	Chemical Match