1907 - 1913
v/ Georg Schwiening, Cassel, Tyskland
Grundlagt 1830
Personer:
Georg Schwiening
(?? - 1914), fabrikant, viceborgmester i Bettenhausen
I 1907 havde tændstikfabrikken Otto Miram i Cassel,
behov for kapital til deres nystartede fabrik og dens ejer Georg
Schwiening indgik aftale med H.E. Gosch & Co om et lån på
200.000 mark, som efter fire år skulle blive til en anden
prioritetsaktie med et udbytte på 8.000 kroner om året. Det blev
aftalt en prøveperiode på 2 år, for at se om fabrikken var
rentabel.
Fabrikken arbejdede tilfredsstillende og blev hurtigt optaget i
den store tyske tændstikkonvention, hvor Schwiening indtrådte i
bestyrelsen.
I sommeren 1909 blev der, med kun 10 dages virkning, vedtaget en
ny import- og toldlov, som medførte at prisen på tændstikker
steg fra 8 mark pr mille til 10-11 mark. Gosch afkast det første
år blev på knap 9.000 kroner. Selv om toldloven fik en hurtig
virkning, blev der i den korte periode indført utroligt store
mængder; bl.a. eksporterede Gosch alene 21 millioner æsker på de
kun 10 dage. Resultatet blev, at markedet var oversvømmet og den
tyske regering tyede til endnu et lovindgreb, hvor ingen fabrik
måtte producere mere end 45% af deres tidligere produktion.
Den katastrofe som dette medførte for fabrikkerne ramte også
Otto Miram, der i foråret 1911 måtte erklære sig konkurs. Gosch
nåede at få 30.000 af de oprindelige 200.000 mark tilbage, men
da konkursforvaltningen efterfølgende solgte fabrikationsretten
til Stahl & Nökle for 400.000 mark og bygningerne for andre
200.000 mark, anlagde Gosch sag om at få deres tilgodehavende
fra boet. Hvordan denne sag endte, har vi indtil nu desværre
ikke fundet noget materiale om.
Fabrikken i Kassel i 1914, efter at bygningern var solgt.
