1840 - 1902
Bag Hovedvagten 323
Den 7. februar 1840 søgte lærer ved den katolske skole, Wilhelm
Schüerer og snedkermester Andreas Mortensen Rohmell om
tilladelse til i forening, at lade forfærdige og udsælge
frictionsfyrtøier samt ret til at fabrikere og sælge de dertil
henhørende stikker, fængpapir og voxlys m.m. såvel som de æsker,
hvori de henlægges. Bevillingen blev givet 19. maj 1840. I følge
bl.a. dem selv i senere skrivelser, startede fabrikken allerede
i 1837, men i så fald er det sket på ulovligt grundlag og i
meget lille skala, idet der på dette tidspunkt endnu ikke var
noget udsalg på deres adresse (Rohmell har svært ved at få lejet
stueetagen ud) og der kun forelå fabrikstællinger for garveri på
ejendommen, ligesom det ikke er myndighederne bekendt ved
Benjamin Hellmanns ansøgning.
Adressen Bag Hovedvagten var en sidegade til Kogens Nytorv og Ny
Adelgade (eller Lille Grønnegade, som denne gade hed
oprindeligt). Gaden forsvandt i 1873, under de store saneringer
i området, hvor bl.a. kom den overbefolkede Peder Madsens Gang
til livs.
Rohmell & Schüerer solgte svovlstikkerne i flere forskellige
slags emballager, fra indpakkede i papirstutter, til lagt i fine
trækasser. Prisen varierede i 1840 fra 3 rigsdaler 48 skilling
til 6 rigsdaler 48 skilling pr. gros eller 14.400 svovlstikker.
I 1841 opdelte Rohmell og Schüerer deres tilladelse, så de fik
hver sin og i 1842 gik Andreas´s halvbror Peter Frederik Rohmell
i kompagniskab med Schüerer, medens Andreas helligede sig
produktion af sit patent på cigartændere af træ.
Allerede i industritællingerne i 1842 var der mellem 60 og 80
ansatte, hovedsageligt kvinder og børn. Andreas flyttede til
Sverige i 1847 for at starte svovlstikkefabrik og i 1868 døde
Wilhelm Schüerer, hvorefter Peter Frederik Rohmell fortsatte som
eneejer af fabrikken P. Rohmell. Men allerede i 1870 døde Peter
og hans to børn Oscar Julius og Helga Jensine overtog fabrikken,
hvor den medicinuddannede Oscar i lang tid var den formelle
ejer, mens det var Helga Jensine, der står for den daglige
drift.
Da Københavns Byggeselskab skulle renovere området, producerede
de til lager, købte en grund på Frederikssundsvej 5, skråt over
for Lygtekroen og byggede her fabrik, mens de flyttede deres
udsalg rundt i København.
Selvom Helga tilpassede fabrikken efter de nye svenske metoder
efter Tændstiklovens indførelse, komden aldrig op på samme
niveau som da den lå i Københavns centrum. I 1874 beskæftigede
fabrikken 9 voksne og 9 børn.
I 1901 indgik Rohmells fabrik i en større sammenlægning af
fabrikker, forestået af Privatbankens direktør Axel Heide:
Kjøbenhavns Tændstikfabrik, Aktietændstikfabrikken Mercur i
Randers og Godthaabsvej Tændstikfabrik, hvor maskinerne fra
Rohmells fabrik, som blev betegnet som "kun en etiket" blev
solgt til Godthaabsvej Tændstikfabrik.
Danmarks ældste tændstikfabrik var hermed ophørt.
