1876 - 1973
v/ H.E. Gosch og O.P. Davidsen
Historien om H.E. Gosch & Co er meget lang, hvis man skal
fortælle den fyldestgørende. Vi har i stedet valgt, i dette
afsnit af fortælle en meget sporadisk sammenfatning og har derpå
valgt, i den næste lange tid, at fortælle en række historier om
de forskellige situationer, der optrådte hos H.E. Gosch & Co.
Disse vil du kunne læse på dette link:
H.E.
Gosch & Co, hændelser og anekdoter.
Heinrich Eduard Gosch havde været handelsrejsende for Ludvig
Hintzes svovlstikkefabrik i Slesvig og Flensborg, og da denne
senere flyttede fabrikken til København og kort tid efter solgte
den til Anders Sørensen fulgte H.E. Gosch med som
handelsrejsende og bogholder.
Efter at Anders Sørensen i 1875 forgæves havde søgt at omdanne
sit firma til Frederiksberg Aktie-Tændstikfabrik fandt Gosch sig
fritstillet til at starte for sig selv og i Sundbyøster på
Amager fandt han en passende grund i Jacobsgade, hvor han kunne
opføre en fabrik.
Allerede i slutningen af 1875 stod fabrikken færdig og den 11.
januar 1876 kunne han for første gang annoncere om fabrikaterne
fra hans nystartede fabrik "Phønix".
I løbet af sommeren kontaktede Oscar Davidsen Gosch for at
etablere et samarbejde, idet hans kompagnon i firmaet Pallesen &
Co var død. Gosch og Davidsen fandt hurtigt sammen og den 8.
januar 1877 ændrede de firmaet til et interessentselskab med
navnet H.E. Gosch & Co., Amager.
Samme efterår kom de undervejrs med at Anders Sørensen vil
afhænde sin fabrik på Frederiksberg og den 30. december
underskrev de aftalen med Sørensen. Det samlede firmanavn bliver
H.E. Gosch & Co., Kjøbenhavn, hvor Phønix-mærket fabrikeres på
Amager og Tordenskjold på Frederiksberg.
De følgende år ombyggede og udvidede de konstant fabrikken og i
april 1882 omdannede de firmaet til aktieselskabet H.E. Gosch &
Co Tændstikfabrikker, Kjøbenhavn, hvor grossererne Jacob Emil
Michaelsen, Harry Levin samt Anders Sørensen kommer til at sidde
i bestyrelsen. Davidsen og Gosch blev direktører. Aktiekapitalen
var på 210.000 kroner.
For at undgå en opslidende konkurrence samledes Gosch og
Davidsen i 1883 med Ole Christian Green fra Godthaab og Ernst
Carl Hoff fra Randers Tændstikfabrik og aftaler en overenskomst
om ensartede priser på tændstikkerne. Og udviklingen fortsatte
for alle tre virksomheder, der på den store nordiske
industriudstilling i København 1888 alle havde spektakulære
stande med deres produkter.
I slutningen af 1888 begyndte Gosch for alvor at mekanisere
deres produktion og indkøbte bl.a. en æskeklistermaskine og da
denne var indkørt, kunne de afskedige de 160 familier, der
hidtil havde klistret æsker derhjemme.
I maj 1896 kom Gosch ud for en af de få brande, de var udsatte
for, idet der gik ild i noget affald på fabrikken på
Frederiksberg, som antændte en del af produktionsbygningen og de
maskiner der var i denne. Til alt held kom ingen til skade ved
ildebranden og kun 2½ måned senere var produktionen atter i
gang.
Da Gosch blev syg i 1898 havde han aftalt med sin svigersøn,
Folmer Preisler, at denne skulle opsige sin stilling hos L.F.
Mørck & Co. og gå ind i firmaet, i første omgang som rejsende
for dermed at lære firmaet at kende indefra. Gosch døde den 16.
marts 1898 af kræft i mavesækken. Som noget af det sidste havde
han igangsat forhandlinger med Godthaab om sammenlægning af de
to fabrikker og i sommeren 1898 afsluttedes forhandlingerne med
at H.E. Gosch & Co overtog Aktietændstikfabrikken Godthaab og
det nye selskab kom til at hedde det noget langstrakte
"Aktieselskabet H.E. Gosch & co´s Tændstikfabrikker og
Aktietændstikfabrikken Godthaab". I bestyrelsen sad to personer
fra hver af fabrikkerne, ud over Oscar Davidsen, der stadig var
direktør.
Samtidig lukkede man Godthaabs eksportfirma, Københavns Actie
Tændstikfabrik, der stod for eksporten gennem R.B. Green i
Hamborg og i stedet etableredes Københavns Aktie Tændstikfabrik,
der nu overtog denne eksport.
I efteråret 1899 foretog man endnu en automatiserende
nyinvestering, denne gang i en æskefyldemaskine, hvorved
medarbejderstaben blev reduceret med 75 kvinder, hvilket gav
meget uro blandt medarbejderne.
1. april 1900 gik Oscar Davidsen af som direktør og som nye
direktører valgtes Folmer Preisler og cand. polyt. Hjalmar
Madsen. Samtidig ophørte Københavns Aktie Tændstikfabrik, da man
ophørte samarbejdet med R.B. Green og nu selv stod for
eksporten.
Ved sammenlægning af de to fabrikker opstod der problemer som
følge af, at der var forskellige lønninger, men selv om
arbejderne bliver tilbudt en ensartet løn på 12 kroner i timen,
opstod der strejke, da det for nogen betød en lønnedgang.
Strejken varede et halvt års tid, hvorefter man blev enige.
I løbet af 1901 forestod Privatbankens direktør Axel Heide et
opkøb og en sammenlægning af P. Rohmell, Godthaabsvejs
Tændstikfabrik, Tændstikfabrikken Merkur og den relativt
nystartede Københavns Tændstikfabrik til selskabet Københavns
Tændstikfabrikker og Aktietændstikfabrikken Merkur. Inden der
var gået et år var også Københavns Tændstikfabrik blevet lukket
og produktionen var nu fordelt på Nikolajvej på Frederiksberg,
Godthaab på Amager og Merkur i Randers. I 1903 opkøbte Gosch
aktierne det selskab, der var blevet skabt af Axel Heide,
hvilket givetvis også var den oprindelige plan.
Der var hele tiden priskrig med den nye fabrikker, og da man
troede at dette med sammenlægningen var overstået, dukkede
Hellerup Tændstikfabrik op og blev den nye konkurrent og
priskrigen fortsatte.
I 1904 foretog Gosch endnu et investering i automatiseringen,
denne gang næsten den ultimative, idet man investerede i 3
kompletmaskiner, der kunne tage de rå stikker ind i den ene ende
og aflevere de færdige svovlede, paraffinerede og tørrede
stikker i den anden samt overføre dem til fyldemaskinerne.
Den 1. september samme år meddelte Gosch og Godthaab, at for
fremtiden tillige drev virksomhed under navnet "De forenede
Danske Tændstikfabrikker", som dog ikke helt var som navnet lød,
idet der stadig skulle kæmpes med Hellerup Tændstikfabrik og den
nye Tændstikfabrikken Glødefri.
I oktober 1906 købte Gosch & Co et 50.000 kvadratalen stort
opfyldt jordstykke på Islands Brygge, hvor man agtede at bygge
en helt ny fabrik og samle hele produktionen. Fabrikken stod
færdig i maj måned 1908. Samtidig begyndte man at interessere
sig for udlandet og etablerede samarbejde / opkøb af Otto Miram
i Kassel i Tyskland og Cobbaert & Prové i Ninove i Belgien. Til
at drive sidstnævnte havde man etableret selskabet Københavns
Export Tændstikfabrik (KEK).
Og i samme periode dukker også en ny konkurrent op i Danmark,
Købmændenes Tændstikfabrik i Skelskør, en andelsfabrik drevet af
en sammenslutning af købmænd. For at dæmme op for denne nye
konkurrence etablerede de tre "gamle" firmaer, Gosch, Glødefri
og Hellerup et fælles salgskontor, hvor der samtidig blev aftalt
produktionskvoter og prispolitik. Effekten af samarbejdet, samt
dårlig ledelse i Skelskør blev, at Købmændenes Tændstikfabrik
gik konkurs i 1910, hvorefter de tre fabrikker købte boet og
delte maskiner m.v. mellem sig. Hoveddelen af maskinerne blev
sendt til fabrikken i Ninove.
I 1914 fik Folmer Preisler idéen til at udnytte opkøbet af træ
til også at etablere en blyantsfabrik, Viking, som blev anlagt
på den nordlige del af grunden. Interessen var stor og
produktionen steg de følgende år.
Under 1. verdenskrig blev der ikke kun problemer med en stor
import af svenske tændstikker, men også med stor interesse hos
svenskerne for at opkøbe de danske fabrikker. Jönköping, der i
nogle år havde haft aftale om hovedforhandlingen i Danmark med
Frantz Nehammer, fik nu denne til at etablere handelsselskabet
Tændstikkompagniet samtidig med at man foretog store opkøb af
aktierne i henholdsvis Glødefri og Hellerup og samtidig begyndte
herpå med Gosch. Der opstod en dramatisk skjult ejerkamp, hvor
svenskerne i det skjulte, med den svenske tændstikkonge Ivar
Kreuger i spidsen, opkøbte alle aktier i Glødefri og Hellrup og
en meget stor del af aktierne i Gosch, således at de faktisk
allerede i 1918 havde aktiemajoriteten i selskabet.
I 1920 lukkede man tændstikproduktionen i Randers og overførte
hele produktionen til København, hvorefter man solgte
bygningerne i Randers i 1921.
Svenskerne overtog mere og mere indflydelsen i Gosch, således
måtte Gosch tidligt betale "royalties" for udnyttelse af de
svenske patenter og know-how og muligheder for indkøb af
råvarerne fra Sverige, ligesom de helt fastslog de kvoter, som
Gosch måtte producere.
I 1932 begik Ivar Kreuger (efter sigende) selvmord i Paris og
hele det svenske edderkoppespind gik i stykker. Der var længe
kamp om, hvordan resterne efter ham skulle fordeles, men bedst
som man troede at Gosch var blevet overtaget af amerikanerne
(det nåede endda at blive valgt en amerikaner i bestyrelsen),
meddeltes det at Svenska Tändstick AktieBolag (STAB) nu med
Wallenberg-familjen i ryggen, havde overtaget Gosch.
Under 2. verdenskrig blev manglen på anvendeligt træ markant og
for at sikre mod fremtidige problemer købte Gosch hovedgården
Hellestrup, hvor de anlagde planteskole for ad denne vej at
forædle aspe- og poppeltræer, som senere skulle udplantes hos
skovejerne og senere købes tilbage som tændstikstammer.
I 1955 blev Monopoltilsynet oprettet og de kastede deres lys på
tændstikindustrien, hvor de kunne konstatere, at alle de danske
fabrikker var ejet af svenskerne. Det var endelig blevet helt
offentligt.
I starten af 1960´erne begyndte svenskerne for alvor at
rationalisere på de danske fabrikker; i 1961 lukkedes
produktionen på de sammenlagte Hellerup & Glødefri
Tændstikfabrik og man begyndte at udarbejde en række
rationaliseringsprojekter, Idealfabrikken m.v., som i nogle
projekter også indeholdt Viking.
Rationaliseringerne gik ikke som man havde håbet, i nogle
situationer modarbejdede de forskellige besparelsesplaner
hinanden og overskuddet begyndte at forsvinde. Samtidig styrede
svenskerne helt og holdent såvel indkøbs- som salgspriser og
Gosch var efterhånden kun en filial af STAB.
I 1970 prøvede STAB at opkøbe de sidste 9% af aktierne i Gosch
og da tilbudet om en god aktiekurs udløb ejede de nu 97 - 98% af
aktierne. Selvom fabrikken i de sidste 5 år næsten konstant
havde reduceret i medarbejderstaben som en af
rationaliseringsplanerne, besluttede svenskerne, at lukke H.E.
Gosch & Co som tændstikfabrik 1. juli 1972. Salget af
Tordenskjold tændstikker fortsatte dog gennem selskabet
Starmark.
Historien afspejler sig dog ikke helt i etiketter og bookmatches.
Under selskabsnavnet "A/S H.E. Gosch & Co´s tændstikfabriker og
Aktietændstikfabriken Godthaab" blev også produceret tændstikker
med angivelse af "H.E. Gosch & Co", Hellerup og Glødefri stod
som producent af bookmatches også efter 1971 og forvirringen med
anvendelser af Gosch Tændstikfabriker A/S, Star Marketing og
Star-Mark *** i flæng gennem de sidste 3-4 år. Selv lang tid
efter ophøret af produktionen på H.E. Gosch, hvor produktionen
blev flyttet til Sverige, blev tændstikkerne produceret under
firmanavnet H.E. Gosch & Co. Ser man i de officielle
telefonbøger angives firmanavnet som H.E. Gosch & Co´s
tændstikfabriker frem til og med 1951, hvorefter firmaet nævnes
som Gosch Tændstikfabriker A/S frem til 1969, hvor det i de
sidste tre år noteres som Star Marketing A/S.
