HANS ANDREAS REUTER
1842 - 1843
Gothersgade 138, København
Kunstdrejer og mekanikus Hans Andreas Reuter søger i 1842 om
tilladelse til at etablere en fyrtøjs- og svovlstikkefabrik,
idet han tidligere har fabrikeret platinfyrtøjer. Reuter, der er
forholdsvis uformuende, kan ikke umiddelbart oplyse, hvor han
agter at anlægge fabrikken. Men da han får bevillingen og
borgerbrevet som 31. december 1842, flytter han ind i sidehuset
stuen til venstre i gården til Gothersgade 138.
Hans fabrik er dog lille med 2 drenge ansat og en produktion på
200 fyrtøjer i messingindfatning, 20-30 dusin i blikfutteral og ca. 100 gros i æsker.
Ved denne produktion forbruger han omtrent 100 pund svovlsyre,
glasvarer for 20-30 rd, 20 pund messing, 100 pund zink, 4 - 5
pund fosfor og 8-9 pund svovl.