NIELS SØRENSEN
1846 - 1849
Søndergade 47a, Rønne
Niels Sørensen (1804 - 1850),
kunstdrejer
Niels Sørensen har formodentlig startet sin produktion af
svovlstikker allerede i første halvdel af 1840´erne, men først i
1846 søger han Generaltoldkammeret og Commercekollegiet om
eneret på at fremstille sine unikke stikker, der kendetegner sig
ved ikke at suge fugt eller være så selvantændende som andre
fabrikater. Han har bl.a. haft dem lagt dem under åben himmel i
24 i fugtigt vejr og lagt dem i vand i ½ time uden at det har
skadet dem. Kunststykket i hans opfindelse er han lægger
tændstoffet inderst og brændstoffet yderst i modsætning til de
almindelige stikker, hvor det ligger omvendt. Niels Sørensen
skriver i sin ansøgning, at hans tændstof består af ½ pund
fosfor, 1 skefuld terpentinolie, 1 lod svovlblomme og 2 lod kali
opløst i 1 pund gummi arabicum og 1 pot vand, medens
brændstoffet består af svovl med tilsætning af terpentinolie og
harpiks.
Den polytekniske Læreanstalt, der altid rådføres om
eneretsbevillinger og patenter, fandt at metoden ikke er set
før, så den 19. januar 1847 fik Niels Sørensen sin bevilling.
Niels Sørensen dør dog af nyrebetændelse i 1850, hvorefter
fabrikationen stopper.