DET DANSKE TÆNDSTIKMUSEUM
SAD NEWS
Desværre har jeg igen
måtte pakke den fysiske del af Det danske Tændstikmuseum ned
igen.
Museets drift blev financieret af den reolmarked, Loppekup som
min bror og jeg åbnede i Kalundborg og hvor museet også havde
til huse. Men desværre var omkostningerne ved driften så store,
at vi ikke kunne få det til at løbe rundt og dermed forsvandt
også det økonomiske grundlag for museet.
MEN jeg vender frygteligt tilbage, for på en eller anden måde,
vil jeg igen fysisk vise og fortælle de mange utrolige og
spændende historier, der i relation til tændstikindustrien i
Danmark. Enten ved et permanent museum eller ved lokale
udstillinger, hvor der måtte være interesse for det.
Indtil videre kaster jeg igen indsatsen på hjemmesiden og kommer
til i løbet af sommeren og efteråret at vise nogle af de mange
unikke effekter, jeg har været så heldig at få.
Antal besøgende:
© Det er ikke tilladt at kopiere tekst
eller anvende billeder uden forudgående aftale med webmasteren.
Velkommen til Det danske Tændstikmuseums
hjemmeside. Her kan du bl.a. læse om den danske tændstikindustri
fra den første ansøgning om etablering i 1837 til H.E. Gosch &
Co. må lukke i 1972.
Vil du læse mere herom, har vi udgivet bogen "Svovlstikkerne
- en glemt industrihistorie", der er på 444 sider med
næsten 180 illustrationer.
Du kan her se en
kort
beskrivelse af bogen eller se
en udsendelse fra Kanal
Roskilde om bogen.
Bogen er udsolgt, men du kan låne den på
biblioteket. Hjemmesiden giver en kort information om de
enkelte emner, medens bogen både fortæller mere udførligt om
hver af disse, og samtidig giver en historisk sammenhæng mellem
dem og udviklingen i tændstikindustrien i Danmark.
Da vi lavede vores research til bogen, var den store mængde
materiale, som Gosch afleverede ved deres lukning, stadig i "løs
vægt" i de flyttekasser på Erhvervsarkivet, som vi fik lejlighed
til at grave i. Men da Erhvervsarkivet sidenhen har fået
registreret en mindre del af materialet, er der dukket nyt op
(bl.a. en masse fotos), som vi nu har lagt ud på
hjemmesiden. Såfremt der skulle dukke yderligere op ved
registreringen (hvad vi både håber og tror) vil vi lægge det
relevante ud på hjemmesiden, så snart vi har gennemgået det.
På siden "OM MUSEET" kan du komme i kontakt med museet for eventuelle
spørgsmål eller informationer, som du synes kunne være nyttige
supplementer til hjemmesiden. Hvis du skulle ligge inde med
etiketter, æsker og materiale om tændstikindustrien (såvel i
Danmark som i udlandet), er vi stadig meget
interesseret i dette, hvad enten det er som donation til museet,
eventuelt salg eller hvis vi må få en kopi eller affotografere
det til gengivelse på hjemmesiden.
Under NYHEDER vil vi løbende orientere om, hvor der er tilkommet
nyt på hjemmeside, så følg løbende med på denne.
Ovenstående emnerække fører dig til de respektive emner og
overskriften "DET DANSKE TÆNDSTIKMUSEUM" vil altid føre dig tilbage
til forsiden.
God fornøjelse og læselyst
Hans-Henrik Møller-Andersen
SENESTE:
2019.05.29