1890 - 1906
Godthaabsvej 39, København
Handskemagermesteren Lars Larsen flyttede i slutningen af
1870´erne fra Odense til København, hvor han slog sig ned som
grosserer og i den forbindelse mødte grosserer Christian
Sørensen Møller. Efter i flere år at have importeret tændstikker
fra den svenske Nybro Tændstikfabrik, der havde sat Lars Larsens
egne etiketter på, besluttede han i 1890, at starte sin egen
tændstikfabrik. Fabrikken kaldte han, som sit tændstikengrossalg
for "Norden". Samme år søgte han om tilladelse til at starte
en forsøgsproduktion af tændstikker i den ene halvdel af en
bygning på Godhaaabsvej 10d tilhørende gartner Høyer, og som
hidtil havde været anvendt til hvidgarveri.
Efter at Christian Møller havde opsøgt brandinspektøren for at
få tilladelsen igennem, blev denne givet, omend brandinspektøren
fandt anledning til at irettesætte Larsen for hans dårlige
indretningsforslag i de trange lokaler. Lars Larsen fulgte
brandinspektørens råd og produktionen, der var anslået til
20.000 æsker dagligt gik i gang.
Allerede 2 år efter, i 1892 valgte Lars Larsen af ukendte
årsager at sælge fabrikken til købmand Julius Ferdinand Wiberg,
der samtidig omdøber fabrikken til "Godthaabsvejs Tændstikfabrik
ved J.F. Wiberg". Wiberg havde dog ikke de fornødne midler til
at drive fabrikken og da vinteren i 1892-1893 lukkede for havnen
i Riga og dermed forsyningerne af træ, måtte Wiberg standse
produktionen.
Wiberg kom i kontakt med Gustav Jørgensen og Oscar West, der
ønskede at købe fabrikken, dog på betingelse af, at
myndighederne accepterede, at man kunne arbejde videre ud fra de
tilladelser som Wiberg allerede havde fået. I april 1893
registreredes Jørgensen og West som ejere af fabrikken med det
ændrede navn "Godthaabsvejs Tændstikfabrik". De gik straks i
gang med at udvide fabrikken til den resterende del af bygningen
og foretog de efterfølgende år en række ombygninger og
udvidelser af produktionen.
Efter en heftig brand i 1895, hvor hele tagetagen med lageret
blev raseret, blev maskinerne i stueetagen dog reddet og
produktionen kunne genoptages efter en periode, hvor de 14
ansatte var blevet sendt hjem. I 1897 byggede Jørgensen og West
et mindre oplagsskur og i den forbindelse udtaler
brandkommissionen, at fabrikken det ikke er ønskeligt, at den
"lille og tarveligt anlagte fabrik" blev "planløst udvidet", da
der var planer om at anlægge en 30 alen bred vej ned til
Nyelandsvej (her mentes sandsynligvis Fasanvejens forlængelse).
I løbet af 1900 havde Privatbankens direktør, konferensråd Axel
Heide arbejdet på at samle de danske tændstikfabrikker og i 1901
lykkedes det ham at samle de københavnske fabrikker, P. Rohmell,
Godthaabsvejs Tændstikfabrik og Københavns Tændstikfabrik samt
Tændstikfabrikken Merkur i aktieselskabet "Københavns
Tændstikfabrik og aktie-tændstikfabrikken Merkur". H.E. Gosch &
Co. indgik ikke officielt i denne sammenslutning, men havde et
på forhånd aftalt helt klart samarbejde med det nye selskab.
Oscar West blev ansat som direktør i selskabet. Ved
sammenlægning havde Godthaabsvejens Tændstikfabrik købt P.
Rohmells maskiner og udstyr for 10.000 kroner og overført det
til deres fabrik.
I februar 1903 lukkede H.E. Gosch & Co. Godthaabsvejens
Tændstikfabrik og Oscar West aftrådte som direktør. H.E. Gosch &
Co brugte dog indtil 1906 navnet "Godthaabsvejens
Tændstikfabrik" på nogle af deres etiketter.
