1901 - 1915
Kontor: Gammel Kongevej 15B, København
Fabrik: Maglebyvej 26 - 28, Skælskør
Allerede i marts måned 1901 gik rygterne om, at der var
en ny tændstikfabrik under opsejling i provinsen. Rygterne fik
ny næring i september 1903, da urtekræmmerforeningens formand
Chr. A. Munck berettede i Børsen om tankerne om oprettelsen af
en tændstikfabrik og da der to dage senere bliver indkaldt til
ekstraordinær generalforsamling i kaffesurrogatfabrikken
"Danmark", med henblik på at købe et specielt patent på
tændstikker af gran og skaffe kapital til anlæggelsen af en
fabrik. Oplægget gav en kortere debat i aviserne mellem Munck og
Gosch & Co, men efter nogen tid dør debatten ud og man kan kort
tid efter konstatere, at Munck er kommet i Gosch´s bestyrelse.
Debatten blussede dog op igen i 1905, hvor møllebygger Hans
Christensen luftede sit patent på "den elektriske" eller
tilspidsede tændstik og fortalte pressen om, hvordan et
konsortium var parat til at overtage hans patent og starte en ny
fabrik, som med prisbillige tændstikker kunne konkurrere med de
store. Gosch & Co reagerer prompte med indrykning af annoncer og
indlæg i aviserne. Bølgerne går højt, mellem Gosch og
købmændene, detailhandlerne og købmændene og ikke mindst
møllebyggeren og Oscar West fra Godthaabsvejs Tændstikfabrik,
hvor det føg med ukvemsord mellem parterne. Gosch og West, i
koordineret indsats, prøvede at påvise, hvordan kalkulationerne
for det økonomiske grundlag var alt for optimistiske.
Men den 22. december 1906 kunne Købmændenes Tændstikfabrik
proklamere, at man havde købt en grund ved Skælskør af godsejer
Castenskjold og at der
var tegnet et årligt minimumssalg på 15 millioner æsker.
Kapitalen skulle skaffes til veje ved 75.000 i andele, 75.000
obligationslån og 75.000 i banklån. Som daglig leder ansattes
Valdemar Fock og som satsmester ingeniør Lagerqvist, der kom fra
Godthaab Tændstikfabrik.
Fabrikken stod færdig i sommeren 1927, bygget efter de største
sikkerhedsmæssige metoder, og maskinerne kunne prøvekøres med
det nyindkøbte træ fra Rusland. Der blev ansat 19 mænd og 21
kvinder samt et par drenge og et år efter øgedes antallet af
ansatte til ca. 60. I starten opstod flere gange klager over
lønnen, hvilket til sidst resulterede i akkordlønninger, der
kunne give arbejderne op til 2 - 3 gange så høj løn som
funktionærerne. Men kvaliteten fulgte ikke med lønningerne,
tværtimod og der indkom en masse klager fra forhandlerne over de
færdige stikker. Som følge heraf blev salget, og dermed
indtjeningen ikke som forventet og da man ikke kan betale for
den næste ladning træ, der var den sidste inden havene frøs til,
måtte man ty til dansk piletræ.
Men på grund af manglende kapital kunne man kun købe mindre
partier og fabrikken kunne kun køre i kortere perioder.
Satsmester Lagerqvist og ingeniør Schmidt fik skylden for den
dårlige start af fabrikken og de skiftedes ud med ingeniør
Franke fra Sverige, som godt nok fik forbedret kvaliteten og
indtjeningen, men økonomien kom ikke på ret køl.
Godsejer Castenskjold tilbød på et krisemøde i oktober 1909, at
give et lån på 20.000 kroner, på betingelse af at bestyrelsen
kunne skaffe yderligere 30.000 kroner og at direktør Fock
flyttede fra København til Skælskør for at være tættere på
produktionen. Da Fock imidlertid afslog dette, trak Castenskjold
sit tilbud tilbage og Fock blev udskiftet med Sofus Samson.
Bestyrelsen indkaldte til ekstraordinær generalforsamling den 2.
december med henblik på at få ordning med kreditorerne og skaffe
kapital, men da fremmødet var lavt, blev der indkaldt til ny
generalforsamling den 20. december med eneste punkt på
dagsordenen: selskabets opløsning.
I mellemtiden havde fogeden forsøgt at gøre udlæg i virksomheden
på kontoret i København, og den 18. december kl. 16 blev
selskabet taget under konkursbehandling, hvor en masse sække med
dokumenter sendtes med særtog til Københavns Skifteret og
lokalerne lukkedes og forsegledes.
Den 1. april 1910 blev der holdt tvangsauktion, men da budene
forekom for lave blev der indkaldt til ny auktion, hvor det
højeste bud blev 90.000 kroner, hvilket var utroligt lavt, da
bygningerne var forsikrede for 86.000 og maskinerne for 100.000
samt inventaret for 14.000 kroner. Straks efter auktionen blev
fabrikken solgt videre til et konsortium bestående af Gosch &
Co. samt Hellerup og Glødefri for 90.100 kroner.
Fyldemaskinerne blev sendt til fabrikken Merkur i Randers og
resten af maskinerne blev sendt til Københavns Export
tændstikfabrik i Ninove i Belgien. Ejendommen i Skælskør blev
solgt til overtagelse 1. maj 1915.
