DET DANSKE TÆNDSTIKMUSEUM
KØBMÆNDENES TÆNDSTIKFABRIK
Data   Billeder   Etiketter
1901 - 1915
Kontor: Gammel Kongevej 15B, København
Fabrik: Maglebyvej 26 - 28, Skælskør

Allerede i marts måned 1901 gik rygterne om, at der var en ny tændstikfabrik under opsejling i provinsen. Rygterne fik ny næring i september 1903, da urtekræmmerforeningens formand Chr. A. Munck berettede i Børsen om tankerne om oprettelsen af en tændstikfabrik og da der to dage senere bliver indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i kaffesurrogatfabrikken "Danmark", med henblik på at købe et specielt patent på tændstikker af gran og skaffe kapital til anlæggelsen af en fabrik. Oplægget gav en kortere debat i aviserne mellem Munck og Gosch & Co, men efter nogen tid dør debatten ud og man kan kort tid efter konstatere, at Munck er kommet i Gosch´s bestyrelse.

Debatten blussede dog op igen i 1905, hvor møllebygger Hans Christensen luftede sit patent på "den elektriske" eller tilspidsede tændstik og fortalte pressen om, hvordan et konsortium var parat til at overtage hans patent og starte en ny fabrik, som med prisbillige tændstikker kunne konkurrere med de store. Gosch & Co reagerer prompte med indrykning af annoncer og indlæg i aviserne. Bølgerne går højt, mellem Gosch og købmændene, detailhandlerne og købmændene og ikke mindst møllebyggeren og Oscar West fra Godthaabsvejs Tændstikfabrik, hvor det føg med ukvemsord mellem parterne. Gosch og West, i koordineret indsats, prøvede at påvise, hvordan kalkulationerne for det økonomiske grundlag var alt for optimistiske.

Men den 22. december 1906 kunne Købmændenes Tændstikfabrik proklamere, at man havde købt en grund ved Skælskør af godsejer Castenskjold og at der var tegnet et årligt minimumssalg på 15 millioner æsker. Kapitalen skulle skaffes til veje ved 75.000 i andele, 75.000 obligationslån og 75.000 i banklån. Som daglig leder ansattes Valdemar Fock og som satsmester ingeniør Lagerqvist, der kom fra Godthaab Tændstikfabrik.

Fabrikken stod færdig i sommeren 1927, bygget efter de største sikkerhedsmæssige metoder, og maskinerne kunne prøvekøres med det nyindkøbte træ fra Rusland. Der blev ansat 19 mænd og 21 kvinder samt et par drenge og et år efter øgedes antallet af ansatte til ca. 60. I starten opstod flere gange klager over lønnen, hvilket til sidst resulterede i akkordlønninger, der kunne give arbejderne op til 2 - 3 gange så høj løn som funktionærerne. Men kvaliteten fulgte ikke med lønningerne, tværtimod og der indkom en masse klager fra forhandlerne over de færdige stikker. Som følge heraf blev salget, og dermed indtjeningen ikke som forventet og da man ikke kan betale for den næste ladning træ, der var den sidste inden havene frøs til, måtte man ty til dansk piletræ.

Men på grund af manglende kapital kunne man kun købe mindre partier og fabrikken kunne kun køre i kortere perioder. Satsmester Lagerqvist og ingeniør Schmidt fik skylden for den dårlige start af fabrikken og de skiftedes ud med ingeniør Franke fra Sverige, som godt nok fik forbedret kvaliteten og indtjeningen, men økonomien kom ikke på ret køl.

Godsejer Castenskjold tilbød på et krisemøde i oktober 1909, at give et lån på 20.000 kroner, på betingelse af at bestyrelsen kunne skaffe yderligere 30.000 kroner og at direktør Fock flyttede fra København til Skælskør for at være tættere på produktionen. Da Fock imidlertid afslog dette, trak Castenskjold sit tilbud tilbage og Fock blev udskiftet med Sofus Samson.

Bestyrelsen indkaldte til ekstraordinær generalforsamling den 2. december med henblik på at få ordning med kreditorerne og skaffe kapital, men da fremmødet var lavt, blev der indkaldt til ny generalforsamling den 20. december med eneste punkt på dagsordenen: selskabets opløsning.

I mellemtiden havde fogeden forsøgt at gøre udlæg i virksomheden på kontoret i København, og den 18. december kl. 16 blev selskabet taget under konkursbehandling, hvor en masse sække med dokumenter sendtes med særtog til Københavns Skifteret og lokalerne lukkedes og forsegledes.

Den 1. april 1910 blev der holdt tvangsauktion, men da budene forekom for lave blev der indkaldt til ny auktion, hvor det højeste bud blev 90.000 kroner, hvilket var utroligt lavt, da bygningerne var forsikrede for 86.000 og maskinerne for 100.000 samt inventaret for 14.000 kroner. Straks efter auktionen blev fabrikken solgt videre til et konsortium bestående af Gosch & Co. samt Hellerup og Glødefri for 90.100 kroner.

Fyldemaskinerne blev sendt til fabrikken Merkur i Randers og resten af maskinerne blev sendt til Københavns Export tændstikfabrik i Ninove i Belgien. Ejendommen i Skælskør blev solgt til overtagelse 1. maj 1915.
    HISTORIE     FABRIKKER     REKLAMER     GROSSISTER     TEKNIK     MERE VIDEN     OM MUSEET     NYHEDER



Etiketkatalog
ÅR FABRIK
   
1838 Benjamin Hellmann
1840 Rohmell´s fabrikker
1840 Ramsing & Stonor
1842 Hans Andreas Reuter
1842 Anne Marie Granberg
1843 Hans Diderich Schmilau
1843 Frederik Georg Kølbel
1843 Carl Axel Hörner
1843 Carl Peter Rolff
1843 Christian Peter Beck
1843 Christophersen og Nielsen
1843 Johan Carl Müller
1844 Svovlstikkefabrikken i Møllegade, Aalborg
1844 Arnold Theofilus Müllertz
1844 Carl Ferdinand Gundorph
1844 Hassing og Schmidt
1844 Carl Frederik Kryger
1844 Peter Conradsen
1844 Philip Åkermann
1845 Niels Thuesen
1846 Niels Sørensen
1847 Rasmus Rasmussen
1847 Søren og Jørgen Brummer
1848 Frederik Hansen
1850 Greens fabrikker
1850 Carl Johan Staal
1850 Peder Andersen
1853 Güemos & Beeken
1853 Johan Wilhelm Otto
1857 Carl Abraham Metz
1858 Anders Sørensen & Co
1861 Peter Nielsen
1862 Søren Larsen Sørensen
1864 Randers Tændstikfabrik
1864 Rasmus Langeland Mathiesen
1864 Hintz & Co
1864 Ludvig Hintze
1865 Aalborg Svovlstikkefabrik
1865 Hans Jørgensen Svovlstikkefabrik
1865 Adolph Madsen
1865 Andreas Bernhard Bryndum
1866 Carl Meyling - Odense Tændstikfabrik
1866 Lund & Hartmann
1867 Johan Wilhelm Krause
1868 Peter Christian Petersen
1868 Kjær & Gottlieb
1872 Pallesen & Davidsen -
Kjøbenhavns ny Tændstikfabrik
1875 Kronen og Nørrebro Tændstikfabrik
1876 H.E. Gosch & Co
1901 Københavns Tændstikfabrik & Merkur
1904 Hellerup Tændstikfabrik
1907 Otto Miram
1908 KET & Union Allumetiére
1916 Frantz Nehammer
1921 Hellerup & Glødefri Tændstikfabriker
1934 Hans Bruun & Co - Tændstikfabriken Solo
1936 Herosan
1937 Zilfos
1938 Zilver og Kastrup Tændstikfabrik
1939 Pyroteknik
1942 Mariaco
1942 Verland
1943 Kastrup Tændstikfabrik (Fabriken Tendix)
1950 A/S Crown Gummed Paper - Cronmatch
1952 Mono Tændstik
1970 Multi Match
1973 Chemical Match
  Øvrige fabrikker