1901 - 1921
Dansk Tændstikfabrik og Tændstikfabrikken Glødefri
Heimdalsgade 39, København
Københavns Magistrat registrerede i maj 1901 Edvard Hans
Jørgensen om indehaver af Dansk Tændstikfabrik. Da han forlod
Københavns Tændstikfabrik gik han straks i gang med at få nogle
arkitekter til at tegne en helt ny tændstikfabrik på grunden
Heimdalsgade 39. Da han fik godkendelsen til opførelsen ændrede
han dog firmanavnet til "Tændstikfabrikken Glødefri". Med i
ejerskabet gik, Carl Henrik Mortensen og Janus Hansineus
Schibbye (bror til Edvard Jørgensens direktørkollega i
Københavns Tændstikfabrik).
I april 1902 stod fabrikken færdig og Jørgensen kunne igen
indlede en aggressiv markedsføring, denne gang af de glødefri
tændstikker. Tændstikkerne vandt samme år guldmedalje ved
udstillingen i Paris.
I løbet af det næste halve år, kom deres produktion op på 40 -
50.000 æsker om dagen, eller en sjettedel af Gosch´s produktion.
Dette bekymrede Gosch´s direktør, Folmer Preisler, som bad
Privatbankens direktør, Axel Heide om at indlede forhandlinger
med Glødefri om produktionskvoter. Men der kom tilsyneladende
ikke nogen aftaler i stand og produktionen og overskuddet
fortsatte med at stige.
I 1906 anlagde Gosch & Co sag an mod Glødefri for efterligning
af deres etiketter og Glødefri taber for de flestes vedkommende
og må destruere disse samt betale en erstatning på 500 kroner.
Samme år gav Glødefri et mindre underskud, sandsynligvis på
grund af omkostninger ved sagen.
Året efter, da rygterne om at købmændene ville starte deres egen
fabrik, var på sit højeste, oplyste Schibbye til avisen, at
Glødefri overvejede at etablere en filial ved Århus. Men
filialen blev aldrig til noget.
Samme år gik de kvindelige arbejdere i strejke i utilfredshed
over lønnen og da stejken, som varede 5 måneder, kostede
Glødefri en hel del penge, gik man i forhandlinger med det
nystartede Hellerup Tændstikfabrik og Gosch & Co om pris- og
produktionsaftaler. De tre firmaer enedes om at etablere
"Salgskontoret for foreningen af tændstikfabrikker i Danmark"
til varetagelse af vareopkøb og salg af deres produkter.
I bestyrelsen sad 2 medlemmer fra Gosch og 1 medlem fra hver af
Hellerup og Glødefri. Produktionen blev fordelt med max. 80.000
æsker dagligt hos Glødefri, 56.000 hos Hellerup og 280.000 æsker
dagligt hos Gosch. På dette tidspunkt var Glødefris produktion
altså komme op på næsten at være 1/3 af Gosch´s.
Men underskuddet forsvandt ikke, bl.a. fordi man samtidig havde
forsøgt sig med en af de nye kompletmaskiner, men måtte opgive
dette, da der viste sig for store indkøringsvanskeligheder.
Da A.W. Schibbye i 1908 havde overstået sin "karantæne"
erstattede han Carl Henrik Mortensen i bestyrelsen og da Edvard
Hans Jørgensen døde i 1910 tiltrådte den tidligere direktør fra
Købmændenes Tændstikfabrik, Valdemar Carl Fock som direktør.
Denne indtrådte også i bestyrelsen, da A.W. Schibbye døde i
efteråret 1913.
Den 6. juli 1921 vedtog en generalforsamling på Hellerup
Tændstikfabrik at overdrage firmaets formue til Glødefri og
nedlægge fabrikken og i stedet indgå i "Aktietændstikfabrikken
Glødefri og Hellerup Tændstikfabrik", hvilket dog kort efter
ændres til "Hellerup og Glødefri Tændstikfabrik". Selv om det er
Hellerup der lukker, forlader Valdemar Fock og Janus Schibbye
bestyrelsen og overlader posterne til den tidligere direktion i
Hellerup Tændstikfabrik.
Tegningshoved fra en af de første
tegninger
