Loven om børnearbejde
Loven blev fremsat 7. januar 1873, efter at lægen Emil
Hornemann, bl.a. ved den første nordiske
industrikonference i København, have holdt et meget bevæget
indlæg om børnearbejde.
Loven blev drøftet heftigt i såvel folketing og landsting og
specielt landtingsmand Schøler gik meget i rette med loven, som
han mente var en underlig måde at vise medlidenhed med de ellers
kraftige og stærke børn og unge mennesker. Han mente at det
direkte var skadeligt, hvis man begrænsede dem i deres
muligheder for arbejde og at loven kunne gøre dem til sovetryner
og dagdrivere.
Efter 5 måneders debat blev loven vedtaget 23. maj 1873 og i
denne anførtes bl.a.:
Børn under 10 år må ikke arbejde på fabrik og for børn mellem 12
og 14 år må arbejdstiden maksimalt være 6½ time daglig. Der må
ikke arbejdes før kl. 6 om morgenen og efter kl. 8 om aftenen.
Børn må fremover ikke arbejde om natten. Børn må ikke arbejde i
folkekirkens søn- og helligdage, ligesom de ikke må arbejde i
den tid de skal gå i skole. Arbejdsgiverne skal kende barnets
alder og føre særskilt register over de ansatte børn.
Se loven her
Tændstikloven (Bekendtgørelse af lov om forbud mod visse
tændstikker m.m.)
Tændstikloven blev primært vedtaget, som følge af en
række tilfælde af fosfornekrose, som skyldtes anvendelsen af
hvidt og gult fosfor til svovlstikkeproduktionen. Specielt var
det et anonymt brev, der havde vakt offentlighedens opmærksom på
de farlige forhold, de mange tilfælde af fosfornekrose, der var
på A. Sørensen & Co´s fabrik på Frederiksberg. Dette afstedkom
en større og længerevarende undersøgelse af forholdene på de
danske fabrikker og selvom en hel del mente at have kommet
forgiftningen til livs, blev tændstikloven vedtaget den 14.
februar 1874.
I følge lovtekstens §1 forbydes der efter den 1. januar 1875 at
der her i landet må forfærdiges tændstikker i hvis tændsats der
findes hvidt fosfor, eller andre tændstikker end sådanne, der er
bestemt til at afstryges på særlig dertil indrettede
strygeflader. Det forbydes samtidig her til landet at indføre og
efter 1. juli 1875 at forhandle tændstikker, hvis forfærdigelse
i henhold til ovenstående er forbudt.
Samtidig anføres det i §2 at, i de tændstikfabrikker, i hvilke
der bruges rødt (amorft) fosfor og klorsurt kali, skal de rum,
hvori bearbejdelsen af det røde fosfor foregår, være vel
afsondrede fra de lokaler, hvori der arbejdes med klorsurt kali.
Se loven her
Det anonyme brev, der startede undersøgelserne om
fosfornekrose
Der var, som nævnt, et 13-siders anonymt brev til stiftsamtmand
Simony om de usle forhold hos arbejderne på A. Sørensens
Svovlstikfabrik og de mange tilfælde af fosfornekrose, som
resulterede i vedtagelsen af "Tændstikloven"
Se det originale brev her
Se en "oversættelse" af brevet her
Sverige fik allerede deres "Tændstiklov" den 18. februar
1870 -
se den her
Brand-, sundheds- og bygningslove
Forskellige brand-, sundheds- og bygningslove har gennem årene reguleret
forholdene vedrørende anlæg og drift af svovlstik- og
tændstikfabrikker.
Lov om Brandvæsen i købstæderne af 21.
marts 1873
Sundhedskommissionen for staden Kjøbenhavns
Reglement for anlæg og drift af Frictionssvovlstikkefabrikker,
af 17. november 1866
Københavns Brandvæsens forskrifter for anlæg og drift af
tændstikfabrikker af 16. december 1876
