DET DANSKE TÆNDSTIKMUSEUM HIS

Det hele begyndte i Småland i det sydlige Sverige.

I 1845 startede Johan Edvard Lundström og hans yngre bror, Carl Frans en tændstikfabrik i Jönköping. De købte hurtigt en grund ned til Vättern og byggede en fabrik, som i dag, efter at fabrikken er flyttet, er indrettet til Det svenske Tændstikmuseum.

I starten var deres produktion baseret på den til Malmø emigrerede danske svovlstikkefabrikant Andreas Rohmells metoder, men de to brødre arbejdede hårdt og Johan Edvard eksperimenterede med udvikling af svovlstikker, specielt i forhold til det farlige hvide fosfor. På verdensudstillingen i Paris i 1855 kunne de første gang præsentere den patenterede sikkerhedstændstik, der helt naturligt modtog medalje.

Det giftige hvide (eller gule) fosfor var blevet erstattet af det ikke-giftige røde (amorfe) fosfor, som blev imprægneret i strygefladen på siden af boksen. Hovedet på hver tændstik blev lavet af ingredienser, der ville skabe nok friktion og forbrænding til at sikre en stabil flamme. Tændstikkerne kunne kun antændes, hvis tændstikken blev strøget mod den separate strygeflade og kunne således ikke længere risikere at antændes ved friktionen i f.eks. lommen. Det var derfor naturligt at opfindelsen fik navnet sikkerhedstændstikken.
Fabrikken voksede nu eksplosivt og ingeniøren Lagermann begyndte at opfinde og fabrikere maskiner til massefremstilling af sikkerhedstændstikker. Jönköping blev hurtigt kendt for sin høje kvalitet og succesen resulterede i at der kom et stigende antal tændstikfabrikker i Sverige. Også i Danmark var der fabrikker, som f.eks. Randers Tændstikfabrik, der baserede deres produktion på den svenske metode.

I 1876 var der i Sverige 38 fabrikker, der opererede på samme tid, og alt i alt har der eksisteret mindst 121 forskellige tændstikfabrikker i Sverige.

I tiden efter skete der en række sammenlægninger af fabrikkerne:
I 1887 dannedes Swedish Match Company bestående af:
Lovers Tändstickfabrik
Ystads Tändstickfabrik
Wexiö Tändstickfabrik
Frederiksdahls Tändstickfabrik og
Lindahls Tändstickfabrik

I 1903 dannedes Jönköping & Vulcans Tändsticksaktiebolag bestående af:
Jönköpings Tändstickfabrik
Vulcans Tändstickfabrik
Jönköpings Westra Tändstickfabrik
Westerviks Tändstickfabrik
Uddevalla Tändsticksfabrik
Annebergs Tändstickfabrik
Wänerborgs Tändstickfabrik og
Junebro Tändstickfabrik

Det var på dette tidspunkt især Jönköping & Vulcan som Gosch-fabrikkerne arbejdede sammen med og som Gosch´s direktør havde planer om skulle indgå i et stort internationalt tændstiksyndikat, hvis man ikke kunne få Kalmar Tändstickfabrik med i samarbejdet.

I 1913 dannedes AB Förenade Svenska Tändstiksfabrikker bestående af:
Swedish Match Company
Kalmar Tändstickfabrik, som havde Kreuger-familjen som ejere
Mönsterås Tändstickfabrik
Sirius Tändstickfabrik
Södertälje Tändstickfabrik
Hvetlanda Tändstickfabrik og
Svenska Tändsticks AB

Igennem nogen tid havde der været skarp konkurrence mellem Jönköping & Vulcan og AB Förenade Svenska Tändstickfabrikker og i det stille, havde Kreuger-familien med Ivar Kreuger som strategen stille og roligt isoleret sin konkurrent ved at opkøbe deres leverandører og på den måde tvunget dem til "overgivelse". En kamp som skete samtidig med at Gosch´s direktør Folmer Preisler prøvede at danne sit syndikat, men uden at vide det var blevet overhalet af Kreuger.

I 1917 skete så den uundgåelige sammenlægning i Svenska Tändsticks Aktiebolaget (STAB) bestående af de to selskaber Jönköping & Vulcans Tändsticksaktiebolag og AB Förenade Svenska Tändsticksfabrikker.

STAB voksede under Kreugers ledelse til en kæmpekoncern eller tændstiktrust, som den blev kaldt, med monopol på salg af tændstikker i 17 lande og med fabrikker overalt i Europa samt i 17 ikke-europæiske lande.

Efter Kreugers død 12. marts 1932, blev en del af fabrikkerne overtaget af andre, især amerikanerne, men en meget stor del overtoges af den svenske Wallenberg-familie og er i dag stadig den førende producent at tændstikker i verden.