DET DANSKE TÆNDSTIKMUSEUM HIS

Forfatteren og journalisten Jan Gillberg hævder, at Ivar Kreuger blev myrdet den 12. marts 1932 i sin lejlighed i Paris. En af Sveriges finansielle interesser købte, i følge Gillberg, agent Leon Birthschansky til at myrde Ivar Kreuger. Han hævder også at "det er hævet over enhver rimelig tvivl, at Wallenberg-familien havde været uden viden om, at Ivar Kreuger var offer for en mordsammensværgelse". Det er rigtigt, at Sverige havde været igennem to alvorlige finansielle kriser i det sidste århundrede og det er også sandt, at den første alvorlige krise opstod i forbindelse med Kreuger-konkursen i 1932.

At denne krise aldrig er blevet ordentligt undersøgt, er, i følge Gillberg, på grund af, at Sverige i mere end 60 år har hemmeligholdt alle begivenhederne omkring, hvad der skete i forbindelse med Kreuger-konkursen.

Gennem forfatter Lars-Jonas Ångströms forskning og dels ved forfatter og journalist Jan Gillbergs arbejde, er billedet af, hvordan Ivar Kreuger blev dræbt ved middagstidf den 12. marts 1932 i sin lejlighed i Avenue Victor Emmanuel III i nr. 5, er langsomt opstået.

Hvordan Ivar Kreuger blev myrdet, kan findes i Lars-Jonas Ångströms bog "Kreuger-mordet". Ångström samarbejdede med retslægen Olle Lindquist i Uppsale, der viser, at Kreuger først blev bedøvet i sin lejlighed i Paris, derefter stukket ihjel, for til sidst at blive skudt med et løst skud på det sted, hvor han var blevet stikket, så det kom til at se ud som selvmord.

Selv ved den indledende undersøgelse af Ivar Kreugers organer i Gustav Vasa Kirkes krypt i Stockholm, kunne doktor Erik Karl Mark konstatere, at der ikke var tale om et selvmord, men helt sikkert om et mord. Da han ønskede at gå videre med undersøgelsen, fik han aldrig lov til at fuldføre sin undersøgelse. Tidligere landshøvding i Stockholm, Niels Edén, besluttede hurtigt, at Ivar Kreuger straks skulle kremeres. Jan Gillbergs forskning viser, at Ivar Kreugers morder var russeren Leon Birthschansky, som på det aktuelle tidspunkt boede i Rue Saint Honoré i Paris. For at dræbe Ivar Kreuger, modtog han et beløb på 16.000 francs, som i dagens penge svarer til knap ½ million kroner. Ordren på betalingen blev telegraferet fra Stockholm ca. 24 timer før drabet på Kreuger blev udført.

I sin undersøgelse af, hvordan mordet blev bestilt, er Gillberg kommet til den konklusion, at det var den tidligere Commercial Bank Manager Carl Frisk, der gav ordren til at dræbe Ivar Kreuger på vegne af bl.a. svenske finansielle interesser. Med den position, som Carl Frisk havde i de daværende svenske banker og i den finansielle verden, havde han mange muligheder for økonomisk at modarbejde Ivar Kreuger.

I følge både Gillberg og Ångström blev der også manipuleret med storsalg af Kreugerpapirer med det formål, at bringe hele Kreuger-trusten i økonomisk krise, for derved at fremtvinge en konkurs. Da dette mislykkedes, blev valget om at myrde Ivar Kreuger besluttet som en sidste udvej, da der var blevet brugt store mængder af penge på konkursforsøget og risikoen for økonomiske tab var blevet for stor. Konsekvenserne af mordet var, at konkurrerende finansinteresser kunne berige sig selv på en måde, som savner enhver historisk sammenligning.

I Gillberg og Åkerströms teorier om, hvordan mordet skete samt hvem, der tjente på mordet, er der ingen tvivl om, at der er begået et mord. Årsagerne var indlysende, den svenske offentlighed mistede store værdier ved at Ivar Kreuger blev myrdet, medens få store virksomheder kom til at tjene store penge på fordelingen af de resterende midler i Kreuger-koncernen.