DET DANSKE TÆNDSTIKMUSEUM
Vilhelm Wedfall
1928 - 1939
Nannasgade 15 - 17
Efter samarbejdet med Becher i Becher & Wedfall,
startede Wedfall i 1928 en reklametændstikfabrik i Nannasgade 15
- 17, hvor han fortsatte importen af vestelommetændstikker, de
såkaldte book-matches.
Måske for at dæmme op for Wedfalls import af udenlandske
tændstikker, indgik H.E. Gosch samme år en aftale med ham om, at
måtte forhandle H.E. Gosch´s billige specielmærker, dog på
betingelse af, at fortjenesten ikke oversteg 1 kr / 1000 æsker
og at Wedfall forpligtede sig til ikke at forhandle andre mærker
eller være interesseret i tændstikker, hverken fra udlandet
eller Danmark. Dog måtte Wedfall vedblive med at forhandle sine
book-matches, så længe dette var i samme omfang som tidligere.
Wedfall forsøgte det næste års tid, at holde Gosch´s direktør,
Folmer Preisler orienteret om den russiske import af tændstikker
og havde flere møder med den russiske handelsdelegation under
dække af, at han selv ville importere (hvilket han måske også
stadig havde intentioner om). Hvor stor værdi det havde for
Gosch at få disse oplysninger er dog tvivlsomt.
Allerede i sommeren 1928 havde Wedfall problemer med importen af
book-matches og for at supplere sine indtægter, havde han fået
den idé at købe en sukkervarefabrik. Han henvendte sig derfor
til Preisler om et forskud på 5.000 kroner, som denne efter
noget betænkningstid indvilgede i at give, på betingelse af at
de blev brugt til købet af sukkervarefabrikken.
Wedfall købte fabrikken, men da denne ikke gav det forventede
udbytte, henvendte han sig igen til Preisler, denne gang om
muligheden for at forhandle nogle af Gosch´s mere ordinære
fabrikater som Lynet m.fl. og sandsynligvis også Tordenskjold.
Wedfall fik dog afslag, og efter nogle telefoniske drøftelser,
fik Wedfall at vide, at man ikke længere havde brug for hans
assistance, men at man ville give ham et årligt beløb på 1200
kroner, som en slags ventepenge.
Der var ro om Wedfall indtil efteråret 1931, hvor han igen skrev
til Preisler om hjælp, da slaget af book-matches er gået næsten
i stå og sukkervarefabrikken endnu ikke havde givet et overskud.
Wedfall så en mulighed for at forbedre dette ved køb af en
konfekturefabrik og bad derfor nu Preisler om en lån med
ventepengene som sikkerhed. Wedfall var endda ikke bleg for
eventuelt at henvende sig til Ivar Kreuger om lånet.
Efter Preislers forslag om at låne pengene i Privatbanken gik
lånet på 4.500 kroner i orden, idet der blev indgået aftale om
en transport, hvor de årlige ventepenge blev betalt til banken i
stedet for Wedfall.
Gosch opsagde aftalen med Wedfall i 1937, hvorefter han sammen
med sin kone gik i samarbejde med direktør Edwin Zilver i
tændstikfabrikken Zilfos A/S i Kastrup. Men allerede året efter
gik Zilver ud af firmaet og startede for sig selv, medens
Wedfall flyttede til Bragesgade 33, indtil han lukkede i 1938.
